Termisk hydrolyse af bioslam og efterfølgende anaerob behandling Med det formål at reducere slammængden og samtidig udnytte slammets energiindhold optimalt

0
- By:

Courtesy of Cambi AS

Baggrund

I mange år har det været almen praksis, at slam fra kommunale renseanlæg blev spredt på landbrugsarealer for udnyttelse af gødnings- og humusindhold. I 1997 udgjorde den samlede mængde slam fra de kommunale renseanlæg 140.000 t TS/år svarende til ca. 1.000.000 t vådt slam/år (ref.1).

Imidlertid har en stadig større viden om og mere raffinerede målemetoder givet anledning til, at ikke alt slam kan benyttes i landbruget. Dette skyldes hovedsageligt indholdet af 'miljøfremmede stoffer', bl.a. defineret ved LAS, NPE, DEPH og PAH. Grænseværdierne for disse blev i 1996 fastlagt til henholdsvis 2600, 50, 100 og 6 mg pr. kg tørstof og vil pr. 1.7.2000 blive yderligere skærpet til henholdsvis 1300, 10, 50 og 3 mg pr. kg tørstof (ref.2).

Dette førte bl.a. til slam boy-kotten i 1996/97, og konsekvensen blev ganske alvorlig for en række af de store slamproducenter. Derfor blev forskellige muligheder for slambehandling undersøgt, såsom forbrænding, kompostering, tørring, vådoxidation og termisk hydrolyse.

I det følgende beskrives termisk hydrolyse i kombination med udrådning som en mulighed for en reduktion af slammængden og en øget biogasproduktion. Herudover gives en kort gennemgang af driftsdata for et anlæg i Hamar, Norge, som har været i drift siden 1995 og ligeledes driftsdata for Chertseyanlægget, London, som blev sat i drift i januar 1999, og der gives et beregningseksempel på et anlæg til behandling af 2.000 t tørstof/år svarende til en større dansk købstad. Det skal nævnes, at det første danske anlæg er under projektering og skal bygges i Næstved, kapacitet knap 1.600 t tørstof/år.

Customer comments

No comments were found for Termisk hydrolyse af bioslam og efterfølgende anaerob behandling Med det formål at reducere slammængden og samtidig udnytte slammets energiindhold optimalt. Be the first to comment!